Rømer- & Jensen-slægten

Karen Hansdatter Giødich

  Forskningsnotater:

Fader: Hans Jørgensen Giødich
Moder: Kirstine Jacobsdatter

Tingbogs udskrift: 04 Nov. 1715, Hammershus Birk, Bornholm, Danmark ¹³⁶

Fra Hammershus Tingbog 1715-1742 November 4, 1715, side 16a:
På amtskriver Shoors vegne mødte kaptajn Niels Nielsens på tinget for at føre kontravidner mod Hans Vefstsen på den 13 gård i Rutsker i den sag han havde ført på Nørre herredsting om den fælles udmark, som han havde indgrøftet i den vester udmark i Rutsker.

Følgende var indkaldt fra Rutsker: Joen Pedersen (gård nr. 6), Peder Andersen (7), Niels Andersen (8), Peder Øbersen (9), Anders Larsen (10 & 11), Martin Davidsen (12), Jørgen Larsen (14), Peder Christensen (15), Svend Engelbretssen. Fra Olsker: sandemand Lars Høeg (5), Esber Pedersen (6), Claus Jensen (7), fendrich Jørgen Giødich. Endvidere er indkaldt vidner fra Olsker: Anders Larsen, Mogens Olsen, Anders Hansen, Lars Nielsen, Peder Aretsen, Truued Hansen, Albert Henrichsen, Peder Pedersen, Veidech Hagensen fra Rutsker. Desuden fra Rutsker Sandemand Hans Svensen, Ole Clausen, Anders Larsen, Lars Rasmussen og Peder Monsen. Rutsker boerne skulle besvare spørgsmål om udmarken på den søndre side, der strækker sig fra Rutsker udmark til nord til Slotslyngen.

Fra Allinge var indkaldt Knud Nielsen, Hans Jørgensen, Lauring Gifuersen som skulle vidne om den vestre og den fælles udmark.

Fra Sandvig indkaldtes konstabel Niels Jørgensen og Jørgen Hansen, Christopher Hansen, Rasmus Pedersen, Niels Bentsen, Anders Jensen, Hans Aretsen. Fra Allinge: Kaptajn Anders Larsen, løjtnant Jens Nielsen, Hendrich Peder Larsen, Hans Jensen, Thor Jørgensen, Hartvig Andersen, Mogens Nielsen, Michel Sørensen, Anders Nielsen, Peder Hansen, konstabel og kirkeværge Rasmus Larsen, Peder Hansen, Albert Dick, Jacob Madsen, Hansen Andersen, Mads Michelsen, Christen Pedersen, Hans Larsen.

Hans Nielsen fra Habbedam udtalte sig på bøndernes vegne, at de mente, at indstævningen ikke kunne være lovlig, dels fordi de mente, at dette ske ske ved deres hjemting og dels fordi indkaldelsen var sket på slet papir. Birkedommeren afviste, da de var indkaldt af Niels Nielsen, som fuldmægtig for kommandant Reedts vegne og dermed var det kongens sag, der skulle føres. Kaptajn Niels Nielsen mente, at byens kæmnere skulle forklare hvorledes den såkaldte Vester Udmark kunne betragtes som fælles kløvgang såvel for borgere og bønder.

Kæmneren Søren Michelsen fra Sandvig mente, at borgerne i Allinge og Sandvig havde nydt rettighederne til kløvgang og brændsel fra arilds tid i den såkaldte Vester Udmark, som nu er sagens kerne. Han mente at beviset for ejerskabet findes i Byens bog, hvor man kan se, at borgerne havde betalt 6 mark og 10 skilling i skat for byens vang og jord i Vestermark. Hans Andersen, Jacob Madsen og flere andre havde indgærdet jord fra den fælles vang. Kæmneren mente, at det skulle levere jorden tilbage, hvis de ikke kunne bevise at de havde vundet hævd på det ved mindst 20 års brug.

Tingbogen for 21 november 1684 blev afskrevet, Afsnittet omfattede regnskab for byskatten 1682 og 83 fremlagt af byfogeden Hans Jørgensen. I alt 63 daler 15 skilling. Heraf til amtskriver Dechner 16 rigsdaler i stedet for udgifter til den færge som gik mellem Bornholm og Skåne. Dernæst foruden 6 mark og 10 skilling, som kaldes for rumpeskat, for Vester udmark beløb sig for 2 år til 34 rigsdaler 20 skilling, byfogden har bekostet en bybog for 5 mark, samt på byens vegne tre mark og andre 3 mark, desuden havde byfogeden på byens vegne ladet vælge en bytrommeslager ved navn Jens Nielsen. Regnskabet var underskrevet af Niels Jørgensen i Sandvig, Niels Hansen og Hartvig Villumsen af Allinge på samtlige borgeres vegne.

Hartvig Villumsen og Lars Nielsen tillige med andre berørte mænd ville ikke acceptere kæmnerens påstand om at føre jorden tilbage til fællesskabet, da det ikke vedkom sagen. Fællesskabet omkring Hammeren, som strækker sig fra nord til Sandvig, støder op til Allinge og i syd mod Olskers bønderjorde. I sagen, mente de, kunne der ikke dømmes, da ingen vidste bedre. Kaptajn Niels Nielsen kunne ikke acceptere dette uvisse bestemmelser, da han førte kongens sag.

"Hans Vefstsen formeener ud af denne Sag som hans kongl. Mayst. Ambtshrifuer hr. Hans Hendrich Shaar hos antaget en Captain Nafnlig Niels Nielsen som har ofr. de kongl. Mayst. herretsbønder at commandre for mener enu Hans Vefstsen at stride imod hans kongl. Mayst. lou at den som har en bestelning bør iche der imod at hafue nogen anden bestelning paa det at den fattige bonde som shatter og shylder til Hans Kongl. Mayst. aller naadigst oc for moder i denne sag at Hans Kongl. May'sts lou enu iche er ofrtraadt ved saa mange fattige bønder shal vere Indstefnet her til birchetinget saa formoder Hans Vefstsen at om saa var hand hafde afr:trodt udig een eller anden maade eller forgrebet sig saavel som hans mednaboer, oc i det øfrige saa er Louens ord at bruge paa den rette maade oc iche at bruge saadan mener først at tage 8te mend op siden synsmand bagefter at stefne vidnesbyrd til et fremmet ting oc til spørgsmaal. Denne Capt. Niels Nielsen som er fuldmegtig imod de fattige stachels bønder, serlig imod Hans Vefstsen, som er en ung mand oc hafr. Antaget for nød oc trang den 13 gaard i Rødsher sogn som sin broder Lars Vefstsen er ret eyermand oc huusbonde fores saalenge som af forhen 13 gaar kand af redesshat til hans kongl. mayst, mens som min broder Lars Vefstsen det aar 1710 lagde sin rugsed der til bemelte 13 gaar herfore hand nu 1711 blef commanderet ind til Christiansø for en soldat oc forreviste en karl i Kongens tjeneste der ind for forre der blef huerchen oppøjet eller saaet nogen vaarsæd samme aar oc var samme commandering om paasketider oc blef der ligendes til St. Hans dags tider der efter alligevel maatte hand betalle alle hans Kongl. Contributioner til huert sted som elles naadigst var oc blef paabødet af den 13 gaar i Rødskersogn her for hand blef beshadiget at hand iche self kunde der ofr. forrestaa samme gaar formedelst hans korn oc hafre blef belingendes paa loftet som shulle veret saaet det foraar, huorforre hand maatte afr.gifue til mig Hans Vefstsen, oc nu at jeg forn. Hans Vefstsen ved mine omkringliggende boende naboer som er dem slet intet imod eller til hinder en ringe deel gaald mark som liger reet ud for den 13 gaar oc er samme gaards rette fortoug som skal oc bør shattes oc shyldes forres til hans Kongl. Mayst. allernaadigst oc formoder at det er iche Hans Kongl. Mayst. vllie at fattige bønder paa hans kongl. Mayst. land shal saa trebuleres ved adskellige Retters oc forhindre deres auling oc arbeide oc begieres her paa Hans Kongl. Mayst. Birchefogets kiendelse oc dom om des shulds saa handles imod Hans Kongl. Mayst. bønder, oc i det Øfrige formener Hans Vefstsen, at de som har vidnet tilforn inden Nørre Herrets ting oc paa aasteden om de iche burde oc at vere her Indstefnet førend nogen atest eller vidnesbyrd blifr. for hørt efter louens pag. 108 - 12 art."

Niels Nielsen ville ikke svare på Hans Vefstsens indlæg, da dagen snart var gået og at alt ville blive oplyst under sagens gang. Den første som kaptajnen afhørte var Anders Larsen fra Olsker, der fortalte at han i 8te eller 10 og 40 år havde ført sit kvæg uhindret til græsning på Vestermark. Han havde ingen viden om, at det var fælles eller kongens mark eller om det nogensinde havde været inddelt i lodder med sten eller stabler. Lars Nielsen mente, at jorden nord for gærdet tilhørte slottet, det syd for kaldtes bondens mark. Anders Larsen havde kun viden om at han uhindret kunne føre sit kvæg til Vestermark.

Mons Olsen på Hollegården (gård nr. 12 i Olsker) fortalte at han i 17 år uhindret kunne føre sit kvæg til Vestermarken. Niels Nielsen fik dommerens tilsagn om at tre af bønderne: sandemand Lars Nielsen fra Habbedam, Hans Vefstsen og hans fader Vefst Pedersen alene måtte stille spørgsmål til vidnerne, da det ellers ville enden i "bulder og tumult og der med forvilde vidnesbyrdene". Dommeren ville dog have ret til at lade andre stille spørgsmål, hvis han så en mening med det. Hans Vefsten påstod at Mons Olsen havde sat gærde til Tegn Udmark, som strakte sig fra Sandvig, Allinge, langs stranden forbi Rø sogn ned til Helligdommen. Han mente, at denne mark længe havde været delt mellem bønderne. Mons Olsen sagde, at han ikke havde lagt jord til sin gård i Østre udmark, men at han godt vidste at bønder syd for ham havde gjort det, samt at en udbygger ved navn Hans Hansen som bor i Per Aages hus har indlagt en lille del til kålhave.

Niels Nielsen (der åbenbart boede syd for Mons Olsen) aldrig havde lagt noget til sin gård og at han aldrig havde været med til at dele noget jord med de andre bønder.

Lars Nielsen vidnede at for ca. 40 år siden (da hans fader havde boet på Habbedam i 6 år [=1675]) blev der udført kvæg på Vestermark. Han var ikke bevidst om markskel, men at hans salige fader og hans formand havde tilegnet sig sit fortorv, hvor han rev brændsel. Han vidste, at der var nogle udbyggere, der ligeledes hentede brændsel uden at spørge nogen.

Peder Aretsen vidnede at for 38 år siden [=1677] drev hans forældre i Sandvig deres kvæg ud på vestermarken og at de huggede fri brændsel. Sandvigborgerne brugte dog mest Egeslykken til sommerkvæget. Nord for Vestermarken lå Slotsmarken - han brugte ikke navnet Bondemarken i sit første vidnesbyrd, men efter opfordring fra Hans Vefstsen kunne han bevidne, at Vestermarken også kaldtes for bondemarken. Men han holdt fast i, at det var fælles for både Allinge og Sandvigs borgere såvel som bønderne i sognet.

Anders Hansen huskede 40 år tilbage, hvor hans forældre førte øg og kvæg ud på Vestermarken uhindret. Han mente, at hans forældre for 60 år siden gjorde det samme - undertiden gennem Habbedamsleddet eller Haldegårdsledet eller Brogårdsleddet. Allinges borgere brugte altid Brogårdsleddet til deres kvæg, når de skulle på sommergræsning i Vestermarken. Han havde skåret tørv og revet brænde på udmarken efter tilladelse fra Lars Nielsen, men han vidste ikke om Lars Nielsen havde myndighed til at give lov hertil. Han fortalte at bønderne havde tilegnet sig deres fortorv af vestermarken. Hans Vefstsen ville have Anders Hansen til at vidne om at jorden nord for steengærdet tilhørte slottet og sønden for var bøndernes fortorv. Anders Hansen mente, at marken både syd og nord for gærden havde været fælles i gennem de sidste 40 år.

Frennet Hansen vidnede, at Vestermark i 30 år var fælles græsning både for byfolkene og bønderne, men at bønderne havde opdelt marken mellem sig til brændselshugst og tørveskæring. Hans Vefstsen bemærkede at Frennet Hansen boede i det hus, som tidligere var uenighed om tilhørte den 5 eller den 7 gård. Frennet Hansen erkendte, at det var ønsket nedrevet, men at han havde kørt for Lars Tydsk på den 6 gård, men han havde købt huset af Søren Gifuersen og at han havde fri brænde ud for sit udgærde.

Niels Jørgensen huskede, da han var hjemme hos sine forældre på Brogård, at der var uhindret adgang til grænsning på Vestermark, beliggende vest og sydvest for Brogård både for bønderne og borgerne.

De øvrige borgere i byerne vedstod deres attest på, at Vestermark er fællesmark, hvilket Hans Vefstsen ikke ville acceptere, som han sagde, der havde fælles interesse og stod i ledtog med hinanden.

Jørgen [Hansen] Giødich på Brogaard havde haft 8te mænd til at bevise, hvad der var indmark og udmark til gården. Der var indgrøftet en strimmel løkke, som der var sat et hus på. Peder Larsen vidnede, at da han var på besøg hos sin farbror Peder Nielsen for ca. 43 år siden [=1672] boede der en mand ved navn Andris Magrefue i Buggehuset, som havde revet 4 læs ene og som Brogaards ejer Peder Nielsen havde beslaglagt, da det skete på gårdens fortorv, netop der hvor den nuværende ejer Jørgen Giødich havde givet Enner Engelbrethsen lov til at bo og indgrøfte.

Bønderne fra Rutsker med sandemand Hans Svendsen vidnede og vedstod deres skriftlige indlæg fra 9 oktober 1715 som skal indføres i sagen.

Niels Nielsen udsagde på amtskriverens vegne, at det nu var klart bevist, at vestermark var fælles for bønder og borgere, såvel som fiskerlejer og hosboende husmænd.

Bønderne i Rutsker og Olsker sogn mente, at de havde rettighederne til udmarken såfremt at de betalte skatter af jorden og at de kunne bede kongen om dispensation, hvis noget stred mod loven. Enkelte udbyggere havde bygget på udmarksjorden efter tilladelse fra lodsejer, hvilket var et problem, hvis det blev tildømt som fælles mark.

Parterne udbad sig tingsvidner på rettens vidnesbyrd.

Afskrift fra en database udarbejdet af Norman Lee Madsen, Toronto, Ontario, Canada.

Karen blev gift med Hans Wefstsen den 13 Okt. 1706 i Nykirke, Nyker, Bornholm, Danmark.³⁵⁷³ (Hans Wefstsen blev født omkring 1681 på Maegård, 03. sg., Olsker, Bornholm, Danmark,¹³⁶ døde i Maj 1751 på Kjølleregård, 13. sg., Rutsker, Bornholm, Danmark og blev begravet den 24 Maj 1751 i Rutsker, Bornholm, Danmark ³⁵⁷⁴.)